Om Niels Honoré

Niels Honoré er fra Sønderjylland og har gjort sit liv op i Othello-lagkage. Den spises på kongeligt porcelæn – med rigtig kagegaffel. Selvfølgelig.

Han har mere end 20 års erfaring fra fysioterapeut-briksen og har arbejdet med mennesker med alt fra ryg- og nakkesmerter og hovedpine til – i stigende grad – livsstilssygdomme og hverdagsudfordringer i et moderne arbejdsliv. Erfaringen er solid, blikket skarpt og formen særdeles humoristisk. Det er sundhed leveret i en form, der minder mistænkeligt meget om stand-up.

Med bogen Altæderens guide til en sundere hverdag, som udkom på Gyldendal, fik Niels for alvor sat ord på sin tilgang til sundhed: ærlig, uhøjtidelig og fuld af humor. Bogen er spækket med krammere, dummeslag og 117 sjove idéer, der forsøger at gøre sundhed mere spiselig – særligt for den danske mand. Kvinder er dog mere end velkomne til Niels’ foredrag, da indsigt i mandens relativt simple hjerne ofte øger chancen markant for, at der faktisk sker en adfærdsændring.

Niels har gennem årene skrevet faglige artikler og klummer og har holdt over 100 foredrag om sundhed, trivsel og bevægelse. Foredragene er kendetegnet ved en drillende, ærlig og meget menneskelig tilgang – altid baseret på nyeste viden inden for sundhed, forebyggelse og trivsel, men uden akademisk tågesnak og moralske løftede pegefingre.

Du går ikke fra et foredrag med dårlig samvittighed.
Du går derfra med konkrete greb, genkendelige historier og en fornemmelse af, at sundhed godt må være både sjovt, upræcist og helt almindeligt menneskeligt.

Niels’ tilgang kan koges ned til én læresætning:

Æd mindre. Bevæg dig mere. Spis grønt, groft og længe. Sov godt. Hav sex og vær social. Drik alkohol sammen med andre. Stop med at ryge. Og husk: motion er også styrketræning, yoga og mindfulness.

Kort sagt: Et foredrag om sundhed, som folk faktisk gider høre – og kan bruge bagefter.

2 Comments Tilføj dine

  1. Eric Jul's avatar Eric Jul siger:

    Hehe, en godt start 🙂 Tillykke med bogen 🙂

    1. Altæderen's avatar Altæderen siger:

      Kære Eric, tak for det, der er meget mere hehe i bogen som din kone nok køber i julegave til dig:)

Skriv en kommentar